Hvorfor gå i psykoterapi?
Der kan være mange forskellige grunde til at starte i et psykoterapeutisk forløb, men den primære motivation er som regel et mere eller mindre bevidst ønske om at forandre sit liv til det bedre.
Eksempler:
- Livet føles meningsløst og ligegyldigt
- Du har svært ved at mærke dig selv, dine behov og dine grænser
- Du har en følelse af at være mindre værd end andre
- Du reagerer uhensigtsmæssigt, når du fx bliver vred eller ked af det
- Du har problemer i dit parforhold eller i andre relationer
- Du føler angst eller stress
Måske er det noget helt andet for dig eller måske kan du ikke engang sætte ord på…
For at kunne forandre er det nødvendigt at være tilstede i nuet, at være åben og nysgerrig og indimellem også at være modig.
Et terapeutisk forløb er et samarbejde mellem dig og mig, der bygger på tillid, ærlighed, åbenhed og engagement.
|
|
Hvordan kommer du i gang med terapi?
Det kan være svært at få taget det første skridt til at tage kontakt med en psykoterapeut. Særligt hvis du befinder dig i en vanskelig situation, har det skidt eller ikke føler, du har overskud til noget som helst. Måske ved du heller ikke helt, hvad psykoterapi er, eller om det overhovedet er noget for dig.
Der kan være mange spørgsmål, som trænger sig på, og du er derfor velkommen til at kontakte mig enten på min mobiltelefon, min e-mail, eller når jeg er online her på hjemmesiden. Du kan spørge om alt mellem himmel og jord omkring psykoterapi, og jeg vil efter bedste evne besvare dine spørgsmål.
Se yderligere detaljer under kontakt.
| Hjertet |
| Det er kun med hjertet, man kan se rigtigt. Det vigtigste er altid usynligt for øjet. |
| Antoine de Saint-Exupery |
|
|
Hvilken terapeut skal du vælge?
Der er ikke noget entydigt svar, men et godt udgangspunkt er at lytte til anbefalinger fra andre. Desuden er det vigtigt, at terapeuten har faglig og personlig indsigt. Dvs. har en længerevarende uddannelse bag sig, har arbejdet med sig selv i egenterapi samt modtager løbende supervision.
Du kan også vælge terapeut ud fra andre kriterier, der er vigtige for dig. Det kan fx være terapeutens menneskesyn, metode eller specialisering. |